Klik på billedet for at få mere information

(Sådan holdt jeg mine fugle før i tiden - tingene har ændret sig lidt siden.)


Bure

Mine bure stod i et skur i mine forældres have. Skuret er opvarmet om vinteren. I skuret havde jeg 4 bure, som hver kunne deles op i 3 mindre bure, f.eks. som ynglebure. Burene bruges som overvintringssted for de fleste af mine fugle, og når det bliver varmere, bruges de til ynglebure.




Skuffer

Hvert bur har en skuffe, hvilket letter rengøringen. Derudover kan forsidegitteret på hvert bur tages af, hvilket også letter rengøringen. Hver skuffe tømmes hver 4. dag. Jeg bruger avispapir i bunden, og strør lidt sand oven på det. Lad være med at bruge avispapir medmindre du skifter det ofte, fordi fuglene river det i stykker og bruger det som redemateriale efter et par dage.


Pumpeglas

Jeg bruger udvendige pumpeglas til vandet, fordi det gør det meget hurtigere at skifte alt vandet. Pumpeglas skal rengøres ofte.

Badekar

Zebrafinker kan godt lide at bade, så jeg giver hvert par et badekar. Badekar skal rengøres ofte - især om sommeren.


Skåle

Jeg bruger flere skåle til foder; frø, opmadningsfoder og grit/strandskaller. Foderskåle skal rengøres regelmæssigt.


Redekasser

Redekasser (12 x 12 x 12 cm) sættes op i ynglesæsonnen.


© 1995-2009 Frank Sundgaard Nielsen. All rights reserved. (Privacy policy)